Undgå stresssygemelding: Opdag tegnene i tide
Skrevet af erhvervspsykolog Anna-Mette Thomsen · 15. maj 2026 · 2 min. læsetid
Stress udvikler sig sjældent fra den ene dag til den anden
De fleste stresssygemeldinger er resultatet af en længere periode, hvor belastningen har været større end restitutionen. Ifølge den hollandske effort-recovery-model (Meijman & Mulder, 1998) er belastning i sig selv ikke skadelig, det bliver den først, når kroppen og hjernen ikke når at komme sig mellem anstrengelserne. Derfor er de tidlige tegn så vigtige: De viser, at restitutionen ikke længere følger med.
De tidlige tegn, hos dig selv og dine kolleger
### Kropslige tegn - Søvnproblemer: svært ved at falde i søvn, tidlig opvågning eller uro om natten - Spændinger i nakke, skuldre og kæbe, hovedpine eller maveproblemer - Hjertebanken og en følelse af at være "på" hele tiden
Kognitive tegn - Nedsat koncentration og hukommelse, du læser den samme mail flere gange - Tankemylder og svært ved at koble fra efter arbejde - Beslutninger føles uoverskuelige
Følelsesmæssige og adfærdsmæssige tegn - Irritabilitet, kort lunte og øget sårbarhed - Tilbagetrækning fra kolleger, venner og fritidsinteresser - Mere kaffe, alkohol eller skærmtid for at holde sig kørende
Søvn er ofte det første, der går i stykker. Langvarige søvnforstyrrelser er både et symptom på og en forstærker af stress.
Hvorfor tidlig handling betaler sig
Et Cochrane-review af Nieuwenhuijsen m.fl. (2020) om indsatser for medarbejdere med almindelige psykiske lidelser fandt, at arbejdsrettede tiltag og kognitive metoder kan reducere antallet af sygefraværsdage. Fællesnævneren er, at indsatsen sættes ind tidligt, før medarbejderen er helt ude af arbejdsmarkedet.
Samtidig viser forskning i presenteeism, at være på arbejde, men ikke fuldt fungerende, at de skjulte omkostninger ved nedsat præstation ofte overstiger omkostningerne ved selve fraværet (Hemp, 2004, Harvard Business Review).
Hvad kan lederen gøre?
### Mål Systematiske, korte målinger gør det synligt, hvordan medarbejderne har det, også hos dem, der ikke selv siger noget. Anonyme data på afdelingsniveau giver lederen et overblik uden at krænke den enkeltes privatliv.
Tal Spørg konkret ind: "Hvordan sover du for tiden?" er ofte et bedre spørgsmål end "Hvordan går det?". Vær opmærksom på ændringer i adfærd frem for enkeltstående dårlige dage.
Handl Justér arbejdsmængde, prioritér opgaver tydeligt og sørg for, at medarbejderen har adgang til hurtig, faglig hjælp, fx en akut samtale med en psykolog.
Hvad kan du selv gøre?
- Beskyt din søvn og faste pauser i løbet af dagen - Brug korte mentaltræninger til at sænke alarmberedskabet - Tal med din leder eller læge i tide, ikke først når du ikke kan mere
Kilder
- Meijman, T. F. & Mulder, G. (1998). Psychological aspects of workload. I Handbook of Work and Organizational Psychology.
- Nieuwenhuijsen, K. m.fl. (2020). Interventions to improve return to work in depressed people. Cochrane Database of Systematic Reviews.
- Hemp, P. (2004). Presenteeism: At work, but out of it. Harvard Business Review.