Når kroppen siger fra: Forstå de irriterende tics ved øjet

De fleste af os har prøvet det. Den lille, insisterende sitren i øjenlåget, som ingen andre kan se, men som føles som voldsomme ryk for en selv. Det er en af de mest almindelige fysiske reaktioner, jeg møder i min praksis som erhvervspsykolog. Selvom fænomenet teknisk set er ufarligt, er det ofte et meget præcist signal fra kroppen om, at balancen er tippet. I mit arbejde med mere end 25.000 sessioner har jeg lært, at disse småting sjældent opstår isoleret. De er budbringere om en bagvedliggende belastning.

Forskning publiceret i Illustreret Videnskab belyser nu de specifikke årsager til, hvorfor vores øjenmuskler pludselig begynder at leve deres eget liv. Det handler om de ekstremt hurtige muskelfibre omkring øjnene, som er særligt følsomme over for kemiske og neurologiske udsving. Når vi er pressede, bliver disse fibre overaktive, hvilket resulterer i de velkendte tics.

Ifølge de videnskabelige undersøgelser er der tre hovedsyndere: stress, søvnmangel og et højt indtag af koffein. Som psykolog giver det god mening. Stress er ikke blot en følelse i hovedet; det er en biologisk tilstand, hvor kroppen er i højere beredskab. I denne tilstand frigives stresshormoner, som gør vores nerver mere reaktive. Når vi kombinerer dette med for lidt søvn, mister nervesystemet sin evne til at regulere sig selv.

Jeg ser ofte, hvordan folk forsøger at kompensere for trætheden med ekstra kaffe eller energidrikke. Men koffein virker som en stimulans, der yderligere fyrer op under de overaktive muskelfibre. Det skaber en ond cirkel, hvor kroppen er i konstant alarmberedskab, og øjet begynder at dirre som en direkte konsekvens af denne overstimulation. Det er kroppens måde at sige, at den har brug for en pause fra de ydre stimuli.

Det interessante ved undersøgelsen er fokusset på, hvordan livsstilsændringer er den primære medicin. Selvom der findes medicinske løsninger som botox til de sværeste tilfælde, hvor man lammer nerverne midlertidigt, bør vi først og fremmest kigge på årsagen frem for symptomet. Hvis vi blot bedøver musklen, overhører vi det vigtige signal, som kroppen sender.

I en travl hverdag er det nemt at ignorere en lille sitren. Men som erhvervspsykolog vil jeg mene, at det er et af de bedste tidspunkter at stoppe op. Det er nemmere at justere kursen, når man er i den gule zone, end når man først er havnet i den røde zone, hvor symptomerne er langt mere alvorlige. Tics er en mild advarsel, en invitation til at prioritere restitution før systemet for alvor brænder sammen.

Her er mine anbefalinger til dig, der oplever vedvarende tics eller fysisk uro:

Prioriter din søvnhygiejne konsekvent. Sørg for at skabe en skærmfri zone mindst en time før sengetid, da det blå lys fra telefoner og computere holder hjernen vågen og øger trætheden i øjenmusklerne. Reducer dit indtag af stimulanser markant. Prøv at erstatte kaffen med urtete eller vand i en periode, såfremt du oplever tics. Det giver dit nervesystem ro til at falde ned uden konstant kemisk påvirkning. Indfør korte pauser i løbet af arbejdsdagen, hvor du kigger væk fra skærmen og ud i horisonten. Dette afstresser de hurtige muskelfibre omkring øjnene og giver hjernen et nødvendigt pusterum. Lyt til kroppens signaler som objektive data. Hvis øjet sitrer, er det et tegn på, at din mentale arbejdsbyrde er for høj lige nu. Brug det som anledning til at uddelegere opgaver eller sænke tempoet.

Det handler om at opbygge en bevidsthed om sine egne grænser. Ved at benytte redskaber som aMindcheck kan man lære at identificere, hvornår man bevæger sig væk fra den sunde balance, før kroppen behøver at råbe med fysiske symptomer.

Illustreret Videnskab, Hvorfor får man tics i øjet?, af Halfdan Hansen, publiceret 4. april 2024. Studie af bagvedliggende neurologiske og genetiske faktorer præsenteret af Illustreret Videnskab.