Myten om den robuste medarbejder: Hvorfor vi skal stoppe med at symptombehandle stress
Skrevet af erhvervspsykolog Anna-Mette Thomsen · 7. august 2026 · 1 min. læsetid
I årevis har svaret på arbejdspres været at sende medarbejdere på kursus i "robusthed" eller personlig tidsstyring. Logikken har været, at hvis den ansatte bare blev bedre til at sige fra eller meditere, forsvandt problemet. Men som erhvervspsykolog må jeg sige det klart: Det er en farlig og dyr myte.
Stress opstår sjældent på grund af manglende personlig robusthed. Det opstår, når der er ubalance mellem kravene i organisationen og de ressourcer, der er til rådighed. Når vi lægger hele ansvaret på den enkelte, overser vi de strukturelle advarselslamper i kulturen.
Fra mavefornemmelse til systemisk overblik
Hvis vi vil fraværet til livs, skal vi holde op med at symptombehandle i blinde. Ledelsen har brug for reel indsigt i, hvor belastningen trykker i organisationen, før medarbejderne knækker. aMindcheck Insight™ opsamler anonymiserede realtidsdata fra medarbejdernes målinger, så ledelsen får en krystalklar risikoprofil over afdelingerne. Det giver jer fundamentet for at skabe bæredygtige rammer for performance, og handle strategisk, før det koster dyre sygemeldinger.
Hvad siger forskningen?
Robusthed er ikke en fast personlighedsegenskab, men noget, der opstår i samspillet mellem individet og arbejdsmiljøet. Christina Maslach og Michael Leiter (2016) har gennem årtiers forskning vist, at udbrændthed i høj grad hænger sammen med arbejdsmængde, kontrol, belønning, fællesskab, retfærdighed og værdier, ikke kun med den enkeltes evne til at "holde til det". Effort-recovery-modellen (Meijman & Mulder, 1998) understreger, at det afgørende er balancen mellem belastning og restitution.
Kilder
- Maslach, C. & Leiter, M. P. (2016). Understanding the burnout experience. World Psychiatry.
- Meijman, T. F. & Mulder, G. (1998). Psychological aspects of workload. Handbook of Work and Organizational Psychology.