Mænd og kvinders forskellige veje gennem pres og bekymring

I mit daglige virke som erhvervspsykolog møder jeg mennesker i alle livets faser. Gennem mere end 25.000 samtaler har jeg observeret mønstre i hvordan vi som individer håndterer pres. Selvom vi alle er unikke, peger en ny og omfattende undersøgelse fra Universitaet Wuerzburg i Tyskland på nogle fundamentale forskelle i hvordan kønnet spiller ind på vores bekymringsmønstre under store kriser.

Forskerne benyttede den unikke situation under coronapandemien til at kortlægge reaktionerne hos knap 2900 mænd og kvinder. Studiet viser med al tydelighed at mænd og kvinder ikke blot bekymrer sig om de samme ting i forskellig grad. De bekymrer sig ofte om helt forskellige arenaer i livet. Som psykolog giver dette god mening i forhold til de sociale strukturer vi navigerer i.

Resultaterne fra den tyske undersøgelse afslører at mænds primære bekymring under pres retter sig mod deres professionelle status. Når fundamentet ryster, fokuserer mænd på jobsikkerhed og konsekvenserne for deres karriere. For mange mænd er den identitetsmæssige forankring i arbejdslivet så stærk at usikkerhed her føles som en direkte trussel mod deres eksistensgrundlag.

Omvendt viser studiet at kvinder i langt højere grad lader sig belaste af de relationelle omkostninger. Når presset stiger, er det bekymringen for familien og de nære venner der fylder mest. Kvinder oplever en tungere psykisk byrde hvis de føler at de forsømmer deres sociale forpligtelser eller hvis kontakten til forældre og bedsteforældre bliver begrænset. I min praksis ser jeg ofte denne forskel manifestere sig som en kløft i hvordan partnere forstår hinandens reaktioner på en fælles udfordring.

Professor Grit Hein, som er en af kræfterne bag studiet, peger på at disse forskelle ikke nødvendigvis er biologisk medfødte, men i høj grad er et produkt af traditionelle kønsnormer. Vi er vokset op med fortællinger om manden som forsørger og kvinden som den følelsesmæssige lim i familien. Selvom vi lever i et moderne samfund, sidder disse sociale roller dybt i os.

Som erhvervspsykolog finder jeg det særligt interessant at studiet også viser hvordan vi bruger vores netværk forskelligt. Kvinder bruger ikke blot deres sociale cirkler mere aktivt når de er pressede. De får også et større psykologisk udbytte af støtten. Den sociale kontakt fungerer som en form for emotionel buffer der gør at kvinder ofte kan navigere hurtigere ud af bekymringernes greb end mænd. Mænd har en tendens til at stå mere alene med deres professionelle bekymringer, hvilket kan gøre vejen tilbage til ro længere.

Det er afgørende at forstå at hverken den ene eller den anden reaktion er forkert. Problemet opstår når bekymringerne får lov til at dominere uden modspil. Når jeg arbejder med mennesker, handler det om at identificere disse mønstre tidligt. Hvis vi forstår hvorfor vi reagerer som vi gør, kan vi også handle mere hensigtsmæssigt.

For mændene betyder det ofte at de skal lære at italesætte den usikkerhed der knytter sig til deres job, i stedet for at lukke sig om den. For kvinderne handler det om at give sig selv lov til at slippe det dårlige samvittighed over for relationerne, når egne ressourcer er små. Ved at erkende disse kønsbetingede forskelle kan vi bedre støtte hinanden både på arbejdspladsen og i privaten.

Her er tre konkrete strategier til at håndtere de kønsbetingede bekymringsmønstre:

1. Identificer din bekymringszone. Er din uro knyttet til din præstation og status, eller handler det om frygten for at svigte dine nærmeste? Ved at sætte ord på den specifikke frygt mister den noget af sin magt.

2. Aktivér dit netværk bevidst. Hvis du er mand, så øv dig i at dele dine arbejdsmæssige bekymringer med andre end blot din nærmeste leder. Hvis du er kvinde, så brug dine relationer til at få perspektiv på dine egne forventninger frem for kun at fokusere på andres behov.

3. Skab mentale frikvarterer. Uanset om bekymringen gælder job eller familie, har hjernen brug for pauser. Find aktiviteter der flytter fokus helt væk fra den kilde der dræner dig for energi.

At forstå de bagvedliggende mekanismer er første skridt mod en mere balanceret hverdag. I arbejdet med aMindcheck ser vi netop værdien i at kortlægge disse mentale tilstande, så vi kan handle før belastningen bliver for stor.