Kroppens alarmberedskab: Hvordan stress baner vej for sygdom

I mine mange år som erhvervspsykolog og gennem de mere end 25.000 sessioner, jeg har afholdt, har jeg set, hvordan det moderne arbejdsliv kan presse det menneskelige system til det yderste. Vi taler ofte om de mentale konsekvenser af et massivt arbejdspres, men vi må aldrig glemme den rent fysiologiske pris, kroppen betaler. Et nyt og opsigtsvækkende studie fra Monash University i Australien kaster nu lys over en af de mest bekymrende sammenhænge, nemlig hvordan vedvarende stress kan accelerere spredningen af kræftceller i kroppen.

Som psykolog ser jeg ofte, hvordan klienter ignorerer kroppens advarselssignaler i troen på, at de blot skal overstå en travl periode. Men forskningen viser med al tydelighed, at det, vi oplever som psykisk pres, transformeres til direkte fysiske forandringer. Når vi er under pres, aktiveres det sympatiske nervesystem, og kroppen oversvømmes af adrenalin. Det er hensigtsmæssigt i en akut situation, men katastrofalt, når tilstanden bliver permanent.

Det australske forskerhold har undersøgt, hvordan stresshormoner påvirker kroppens infrastruktur. Tidligere har man vidst, at stress fremmer dannelsen af blodkar, hvilket giver kræftceller flere ruter at bevæge sig ad. Dette nye studie går dog skridtet videre og dokumenterer, at også lymfesystemet bliver direkte påvirket. Lymfesystemet er ellers vores forsvar mod infektioner, men under indflydelse af adrenalin ændrer det karakter.

I forsøg med mus, der blev udsat for et pres svarende til at passe en alvorligt syg pårørende uden støtte, så så man en markant hurtigere spredning af kræft. Forklaringen ligger i, at adrenalin skaber fysiske forandringer i lymfekarrene. Disse kar udvider sig og tillader kræftceller fra tumorer at rejse hurtigere rundt til andre organer. Det er en barsk påmindelse om, at vores mentale tilstand har direkte adgang til kroppens biologiske motorveje.

Selvom studiet i høj grad baserer sig på dyremodeller, er resultaterne allerede testet i praksis på mennesker. Forskerne har arbejdet med en gruppe kvinder med brystkræft og benyttet betablokkere til at hæmme adrenalins virkning. Ved at blokere for de signaler, som stresshormonet sender til kroppen, lykkedes det at bremse den hurtige spredning af sygdommen. Dette er et medicinsk gennembrud, men som erhvervspsykolog ser jeg det også som et råb om forebyggelse.

Det bekræfter mig i vigtigheden af at intervenere, før kroppen når det punkt, hvor de fysiologiske forsvarsværker bryder sammen. I mit arbejde med ledere og medarbejdere er fokus altid at identificere de faktorer, der holder individet i en konstant alarmtilstand. Vi skal forstå, at pauser og mental restitution ikke er luksus, men en biologisk nødvendighed for at holde vores indre systemer intakte.

Når vi navigerer i zonerne mellem balance og overbelastning, handler det om at genkende, hvornår adrenalinen ikke længere er en hjælp, men en belastning. Forskningen understreger, at langvarig stress skaber flugtveje for sygdom, som ellers kunne have været inddæmmet. Det er derfor afgørende, at vi tager det psykiske arbejdsmiljø alvorligt som en integreret del af den generelle sundhedspolitik.

Som psykolog vurderer jeg, at denne viden kan bruges konstruktivt til at fjerne tabuer omkring det at sige fra. Det handler ikke om manglende robusthed, men om grundlæggende biologi. Vi kan ikke forvente, at kroppen kan modstå alvorlige sygdomme, hvis vi samtidig holder den i en tilstand af konstant kemisk alarm.

For at mindske risikoen for at dit nervesystem bliver permanent overbelastet, kan du fokusere på følgende psykologiske og adfærdsmæssige tiltag:

1. Respekter kroppens restitutionsbehov. Sørg for perioder i løbet af dagen, hvor det sympatiske nervesystem får lov at falde til ro. Det betyder total frakobling fra arbejdsrelaterede stimuli, så adrenalinniveauet kan falde naturligt.

2. Lær at skelne mellem travlhed og kronisk belastning. Travlhed er midlertidig, mens kronisk belastning er en følelse af aldrig at blive færdig eller have kontrol. Søg professionel hjælp, hvis du oplever, at du ikke kan finde vejen tilbage til en rolig grundtilstand.

3. Prioriter social støtte og delegering. Som forskningen viser, er presset ved at stå alene med store opgaver en af de mest stressende faktorer. Brug dit netværk og turd bede om hjælp, før din krop begynder at skabe fysiske flugtveje for ubalancen.

4. Etabler faste rutiner for mental tømning. Ved at skrive bekymringer ned eller praktisere bevidst tilstedeværelse kan du træne din hjerne til at slippe de tanker, der holder kroppen i alarmberedskab.

Det er mit håb, at vi med denne viden kan blive bedre til at passe på os selv og hinanden. Hos aMindcheck arbejder vi hver dag med at give folk redskaberne til at navigere sikkert gennem zonerne, før stressen sætter sig som fysiske spor i kroppen.

Illustreret Videnskab, Ny forskning: Stress sætter turbo på kræft, Karine Kirkebæk, 8. marts 2018. Studie udført af forskere ved Monash University, Australien.