Hvorfor meditation og natur er din hjernes bedste forsvar

Som erhvervspsykolog ser jeg ofte, hvordan vi i en travl hverdag overser de små signaler, som kroppen sender, før det går galt. Stress er i sin kerne en tilstand af overbelastning, og kilderne kan være mange: alt fra et presset arbejdsmiljø til personlige kriser eller økonomisk usikkerhed. Det er vigtigt at forstå, at der ikke findes én magisk kur, men at vi har videnskabeligt funderede metoder til at genopbygge balancen.

Forskning udført af blandt andre Christian Gaden Jensen, der er direktør for Fonden Mental Sundhed, peger på, at vi kan træne vores modstandskraft. Hans arbejde, der blandt andet trækker på metoder fra Harvard University, viser, at vi kan aktivere en restitutionstilstand i kroppen, som modvirker de skadelige effekter af langvarigt pres.

I mit arbejde med mennesker i det røde felt lægger jeg stor vægt på at skabe rum til restitution. Forskningen fra Rigshospitalet og programmet Aaben og Rolig understreger, at naturen spiller en central rolle. Studier viser, at selv to timer om ugen i grønne omgivelser kan gøre en mærkbar forskel. Det behøver ikke at være en lang vandretur i skoven. Blot det at kigge på natur eller tage en kort gåtur i en park kan sænke kroppens alarmberedskab.

Meditation er et andet redskab, som jeg ofte anbefaler. Det handler ikke om at opnå en mystisk tilstand, men om at give hjernen en pause i et miljø uden krav. Når vi mediterer, falder pulsen og blodtrykket, mens kroppens evne til at optage næring og genoplade energi på celleniveau forbedres. Nyere forskning indikerer endda, at regelmæssig meditation kan påvirke, hvordan vores DNA bliver aflæst, hvilket gør os mere robuste over for fremtidige belastninger.

Det er min erfaring gennem 25.000 sessioner, at vejen tilbage til overskud kræver, at vi tør være ærlige. Den største fejl er ofte at skjule overbelastningen for sig selv og andre. Når vi undertrykker træthed eller negative tanker, forlænger vi kun den tid, vi tilbringer i den røde zone. Ved at benytte enkle teknikker, som at fokusere på åndedrættet med beroligende ord, kan vi træne kroppen til at finde ro midt i kaos.

Når vi implementerer disse vaner, handler det om at sænke barren for sig selv. Det er nødvendigt at prioritere aktiviteter, der giver energi frem for at dræne den. Hvis overbelastningen fortsætter, er det afgørende at søge professionel hjælp hos en psykolog eller læge for at sikre en systematisk vej ud af krisen.

1. Bryd tavsheden. Tal med dine nærmeste, din leder eller en professionel om din tilstand. Det at sætte ord på følelsen af overbelastning er det første skridt mod bedring.

2. Prioritér passiv restitution. Find aktiviteter, der ikke kræver noget af dig. Brug tid i naturen eller praktisér korte meditationer dagligt for at aktivere kroppens beroligende system.

3. Giv dig selv lov til aflastning. Sænk dine forventninger til, hvad du skal nå. Fokusér på at gøre det, der føles let, og som hjælper dig med at genoplade dine mentale batterier.

Ved at forstå de fysiologiske processer bag overbelastning kan vi tage kontrollen tilbage. I aMindcheck arbejder vi netop med at gøre disse processer synlige, så du kan navigere sikkert mod en grønnere hverdag.

Illustreret Videnskab, Her er de vigtigste råd fra stressforskeren, der selv har været sygemeldt, Simen Clemmensen, 7. august 2023. Fonden Mental Sundhed og Rigshospitalet, Programmet Aaben og Rolig baseret på R3P fra Harvard University.